Lifecoach Helle Tornhøj

Find retning og mening i livet

Som lifecoach hjælper jeg dig, der føler dig fremmedgjort, fordi ulykkerne vælter ned over dig. Du prøver igen og igen at få fodfæste i et liv fyldt med udfordringer. Du ønsker at trække en streg i sandet og leve et liv fuld af glæde. Du er bevidst om, at du ikke kan ændre dine livsvilkår, men at du kan skabe din fremtid. Jeg kan hjælpe dig med at finde fodfæste i dit liv og hjælpe dig til større livsglæde.

Fordele ved coaching

Coaching er en samtaleform, der bistår dig til at finde afklaring og indsigt. Coaching er anvendelig til mange af livets spørgsmål og udfordringer. 

Jeg er specialiseret indenfor lifecoaching, og har dermed fokus på at hjælpe dig med de forhold livet byder dig – og som du gerne vil navigere i med tryghed. 

Når jeg hjælper dig

Når jeg hjælper og coacher dig til klarhed og større livsglæde, gør jeg det på baggrund af en faglig coachuddannelse samt 15 års erfaring med coaching som spidskompetence. Men jeg hjælper dig også på baggrund af min erfaring, bl.a. min pædagogiske lederstilling. 

Jeg har nemlig gået vejen selv, og når jeg kan, kan du også. Vejen har til tider været tung, hullet, bulet, uklar, mørk, vildledt og snoet, men med leg og livsglæde har jeg fundet vej gennem junglen af skilsmisse, elskede familiemedlemmers dødsfald, biluheld, kroniske sygdomme, kroniske rygsmerter, fyring fra lederjob, venindetab, kærestesorg, bekymringer over børn, overgangsalder, vægttab, hussalg med tab og tab af erhvervsevne. Jeg ønsker, at videregive til dig, at med samtale og indsigt, livsglæde og leg kan de fleste af livets udfordringer overkommes og vendes til noget mindre negativt. 

Retning & formål

Coaching er et eminent redskab til at skabe overblik, retning og formål i dit liv. Vi kan alle snuble og tabe fodfæste, og her er coaching en god løsning til at komme op igen og videre i livet. Det hjælper jeg dig gerne med. 

Glæde & Overskud

Glæde og overskud er to meget vigtige elementer i livet, hvis du vil trives. Men udfordringer stjæler din glæde og æder dit overskud. Begge kan genfindes med coaching, hvor vi afdækker kilder til mere overskud. 

Positivitet & Potentiale

Hvis du formår at tackle dine udfordringer fra et så positivt ståsted som muligt, så lykkes du ofte bedst med at skabe det gode liv. Ligeledes kan coaching hjælpe dig med at se dine potentialer efter en livsforandrende hændelse.

Sådan foregår en session

Vi taler sammen i 1 time.

Her afklarer vi det dilemma, du forinden har fortalt om, i en gratis, indledende telefonsamtale.

Jeg bruger den coachende tilgang, når jeg hjælper dig til at løse din udfordring.

Pris: Kr. 900,- pr. time

Det er muligt at booke opfølgende sessioner efter første samtale.

Tilmelding er bindende. Beløbet betales ikke tilbage ved
udeblivelse. 

“Jeg har besøgt Helle for at få luftet nogle bekymringer, jeg havde i forhold til, at min kæreste flytter ind hos mig. Vi er et stykke henne i livet, og det er ikke nemt pludselig at blive 2 på adressen. Vi er meget forskellige, men mine snakke med Helle har afklaret og belyst det, som jeg var bekymret for. Helle er dejlig ligetil og engageret, og hun er en kompetent sparringspartner. Det betyder noget for mig, at den, jeg taler med, selv har noget livserfaring, og det har Helle. Mine varmeste anbefalinger.”

Kvinde 53 år, underviser